Diskurser i klimadebatten Sanders vs. Trump

Klimaet er et omtalt og relevant emne i nutidens samfund, og der er mange modstridende diskurser til netop dette emne. En diskurs omhandler, hvordan man italesætter et emne på, og kommer blandt andet til udtryk gennem politik. Disse modstridende diskurser i forhold til klimadebatten har specielt været tydelig i det for nyligt afsluttede amerikanske præsidentvalg, hvor Bernie Sanders og Donald Trump har klare modstridende holdninger hertil. Det er disse fokuspersoner, som danner grundlag for en videre undersøgelse af diskurserne i klimadebatten.

Bernie Sanders diskurs i debatten

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Demokraten Bernie Sanders har en klar positiv diskurs til at ændre klimaet. Han mener, at klimaforandringerne er skabt grundet menneskelig aktivitet, og at klimaforandr
ingerne er den største trussel mod vores planet. Da Bernie Sanders er fortaler på USA´s vegne inddrager han naturligvis ækvivalenskæder om konsekvenserne, som det i fremtiden vil have for USA. Her nævner han blandt andet oversvømmelser og ekstreme storme, som også tidligere er set i USA´s historie. Det udt
rykkes meget klart i Bernie Sander´s diskurs, at man ikke skal ignorere videnskaben. I omtalen om klimaet har Bernie Sanders nogle specifikke mål, som kan få USA og den resterende verden til at forebygge den igangværende klimakrise. Dette omhandler først og fremmest at have et internationalt samarbejde – både for at løse klimaforandringerne men også for at forebygge internationale konflikter. Derudover skal demokratiets genvindes fra de lobbyister, som i øjeblikket sidder på industrien over de fossile brændstoffer. For at dette ikke skal gå ud over arbejderfamilien skal staten returnere milliarder af dollars til disse familier, så private virksomheder ikke begynder at sætte renteforhøjelser på deres salg af brændstoffer. Derudover ønsker Bernie Sanders en hævelse af skatten for forurening målt på mængden af CO2-udslip. Når demokratiet da er genvundet skal der laves en omstilling som sætter fokus væk fra fossile brændstoffer og i stedet på vedvarende og ren energi. Dette gøres ved at lave et nyt energisystem, som i øvrigt også vil skabe op mod 10 millioner godt betalte jobs.Den vedvarende energi skal bestå hovedsageligt af vind- og solenergi. USA kan også afhjælpe klimaforandringerne ved at optimere transportens infrastruktur samt revolutionere landets elektricitet.t. Det er alle disse ækvivalenskæder, som Bernie Sanders tilkobler til nodalpunktet “klima”

 

Donald J Trumps diskurs i debatten

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Republikaneren Donald Trump har igennem hele præsidentvalget haft skepsis omkring alt med klima, eventuelle forandringer og aftaler omkring netop dette emne.
Hans tilgang til emnet har været uhumsk og beskyldende. Trump har en negativ diskurs til konceptet “klima” og “global opvarmning”, og han udtaler blandt andet, at det er skabt af og for kineserne i håbet om, at sætte den amer
ikanske manufaktur ud af konkurrencen. Dette er Trump, der forbigår det faktum at klimaforandringerne er et globalt problem og ikke ligger på ét lands skuldre at håndtere. Trump er naturligvis også fortaler for USA og gør det klart, at USA forbedres ved at sætte fokus væk fra klimaet og i stedet fokuserer på økonomisk vækst. Dette gøres blandt andet ved at droppe klimaaftaler og miljøregler, og dertil også stoppe den amerikanske støtte til det store FN-program, som forsøger at stoppe global opvarmning. Da Trump mener, at USA skal fokusere på egennytte skal produktionen og udvinding af fossile brændstoffer som olie og kul forøges. Dette vil styrke den amerikanske produktion og øge BNP. Disse ækvivalenskæder kobler Trump til emnet “klima” og dermed er hans diskurs, at klima ikke er eksisterende og dermed ikke fortjener fokus. 

I modsætningen til Bernie Sanders’ mere positive tilgang til, hvordan man kunne foretage klimaændringer, ser vi her ovenstående en model der viser, hvilke punkter Donald Trump kombinerer med diskursen om klimaet.